SKURK pressemeddelse

Pressemeddelelse - 10 års jubilæum


SKURK inviterer til reception torsdag den 29. juni fra kl. 15 til kl. 16 i anledning af vores 10 års jubilæum. Receptionen finder sted i SKURK-lejren, G35 ca. 100m fra indgang 10. Vi vil servere håndbrygget fadøl, fremstillet specielt til lejligheden, champagne og pindemader.

”Før en mand beslutter sig for at blive en SKURK, må han overveje og gøre op med sig selv, om han ikke er bedre egnet som FÆ.” Johs. Billings, 1878.

SKURK er en gruppe af unge mennesker fra København, der hvert år tager på Roskilde Festival. Første gang SKURK tog på Roskilde Festival var i 1997, og siden har SKURK været en fast bestanddel af festivalen. I år er det 10. gang, at SKURK er på Roskilde Festival.

SKURK er organiseret som et diktatur, hvor en Junta træffer alle væsentlige beslutninger. Dog hører Juntaen på den årlige SKURK-planlægningsbrunch deltagerne i SKURK, om de kan bidrage med indslag til SKURK-lejren. Juntaen uddeler ansvarsområder til deltagerne i form af ministerposter. Se nærmere på www.skurk.dk.

SKURK har nogle traditioner.

• Hvert år ligger vi nogenlunde det samme sted omkring Port 9-10. Hvilket kræver en organiseret STROMTROPPE indsats.
• Tirsdag spiser vi store steaks tilberedt på grill. I år vil vi efter steakene prøve noget nyt. Vi arrangerer et natløb.
• Onsdag spiser vi Louisianaburger, som SKURK har genoplivet efter WigWam-fiaskoen, og bagefter holder vi quizaften.
• Lørdag holder SKURK en temafest. I år er temaet "hovednavnet, som ALDRIG kom" fest – Dolly Parton. Tidligere har vi haft Diskofest, Smølfefest, Skipperfest og Strandfest.
• Beerbattle er en ikke kontakt kampsport, hvor to personer skal kampdrikke hver deres dåseøl. Forestil dig en MC-battle, hvor de to deltagere gør udfald mod hinanden, medens de drikker deres øl. Man taber, hvis man spilder øl. Sker det ikke, bestemmer publikum vinderen.
• På 3. år er SKURK ved at udarbejde spillereglerne til Fandango.

SKURK har egen hjemmeside www.skurk.dk, hvor I kan læse mere om SKURK. Vil I høre nærmere kan SKURK kontaktes på telefonnummer 26718327 eller komme forbi lejren i G35.

SKURK hilsner

Juntaen

Kommentarer

Populære indlæg